Skorstensfejer: hvad han tjekker, hvor tit han kommer, og hvad du betaler

En skorstensfejer renser skorstene, røgrør og fyringsanlæg for sod og fører samtidig brandpræventivt tilsyn med dem. Har du brændeovn, pejs eller oliefyr, skal skorstenen efter loven renses mindst én gang om året, og det er kommunen, der sørger for, at fejningen bliver tilbudt dig. Du betaler et gebyr, som kommunen fastsætter, og skorstensfejeren skal have adgang til skorstenen og fyret, når han kommer.

Her er skorstensfejerens kartotekskort: hvad han laver, hvor tit han kommer, hvem der bestemmer prisen, og hvornår det er en murer eller blikkenslager, du skal bruge i stedet.

Hvad laver en skorstensfejer?

Hos en privat boligejer består arbejdet ifølge Bolius især af fem ting:

Bekendtgørelsen pålægger også skorstensfejeren at fjerne den sod, der samler sig i fyringsanlægget eller andre steder under fejningen (§ 15). UddannelsesGuiden nævner desuden rengøring af oliefyr og træpillefyr og råd om, hvornår et fyr bør skiftes.

Hvor tit kommer skorstensfejeren?

Fejningen er reguleret i skorstensfejerbekendtgørelsen (BEK nr. 541 af 22/05/2017), som stadig gælder:

Skorstensfejeren kan efter aftale med dig fastsætte hyppigere fejning, hvis skorstenen bruges meget eller soder til, og sjældnere, hvis det ud fra anlæggets tilstand og brug er forsvarligt (§ 17). Bolius skriver, at kravet om eftersyn gælder, selv om du sjældent fyrer, så længe skorstenen ikke er nedlagt. Har du gasfyr, gælder kravet om årlig fejning ikke for gasskorstenen, skriver Bolius. Den renses efter aftale.

Glanssod: det skorstensfejeren især leder efter

Glanssod er sod, der er brændt fast som et hårdt, næsten keramisk lag inde i skorstenen. Det opstår ifølge Bolius, når forbrændingen er for kold: for lidt luft, vådt brænde eller en skorsten, der er for stor til ovnen. Glanssod kan brænde og er en af de vigtigste årsager til skorstensbrand.

Bekendtgørelsen er klar: kan glanssoden ikke fjernes uden mekanisk værktøj, skal skorstensfejeren sørge for, at skorstenen fræses ud, før laget giver brandrisiko. Kan den ikke fræses ud, må skorstenen ikke bruges (§ 16). Udfræsning er et ekstra arbejde, som kan gøre besøget dyrere.

Løbesod er noget andet. Det er brune plamager på væggen omkring skorstenen, som skyldes fugt fra vådt brænde. Bolius skriver, at skorstensfejeren ikke fjerner løbesod, fordi det ikke øger brandfaren. Plamagerne er en opgave for en maler eller murer.

Kontrolmåling på fyret

Fejning og kontrolmåling er to forskellige ting. Bolius skriver, at har du et oliefyr, et træpillefyr eller et lignende fyringsanlæg, skal der laves en kontrolmåling på fyret én gang om året. For gasfyr med åben forbrænding er kravet hvert andet år, og et kondenserende gasfyr bør måles hvert tredje år. Målingen kan du få lavet af skorstensfejeren, men du kan også vælge et servicefirma, der er godkendt til den slags målinger. Står der en gammel skorsten, som ikke længere bruges, så spørg kommunen, om den er meldt nedlagt. Bolius skriver, at pligten til eftersyn gælder, indtil skorstenen er nedlagt.

Hvad koster en skorstensfejer?

Prisen er ikke en markedspris. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at husejerne betaler gebyr for den lovpligtige fejning, og fastsætter selv, hvordan gebyret beregnes, hvor stort det er, og hvornår det forfalder. Gebyret kan opkræves sammen med ejendomsbidraget (§ 23, som ændret i 2023). Bolius skriver, at prisen afhænger af skorstenens højde, varmekilden og længden af røgrøret, og at der kommer et gebyr for det brandpræventive tilsyn oveni.

Vi viser derfor ikke et landsdækkende interval. Find din kommunes takster på kommunens hjemmeside. Ekstra arbejde som udfræsning af glanssod eller fejning ud over den lovpligtige afregnes særskilt.

Dine pligter som boligejer

• Giv adgang. Du skal give skorstensfejeren adgang til de steder, hvor det er nødvendigt for at udføre den lovpligtige fejning (§ 21, stk. 2). Han skal vise legitimation, hvis du beder om det.
• Gør det sikkert at komme op. Bolius anbefaler tagtrin eller stige fra tagfoden op til skorstenen. Det er ikke et generelt krav, men skorstensfejeren kan kræve det, hvis han vurderer, at det er nødvendigt.
• Fyr ikke den dag. Bolius råder dig til ikke at fyre i brændeovnen den dag, skorstensfejeren kommer.
• Giv kommunen besked. Opfører du en ny skorsten, eller nedlægger du en gammel, skal kommunen vide det, fordi det er kommunen, der sender skorstensfejeren ud.
• Få nye ildsteder godkendt. En ny skorsten må først tages i brug, når en skorstensfejer har godkendt den.

Finder skorstensfejeren mangler, der giver særlig brandfare, eller forhold, der strider mod bygningsreglementet, skal han give kommunen besked (§ 18). Kommunen kan så give påbud om, at ildstedet ikke må bruges, til fejlen er rettet (§ 20).

Hvornår er det en anden fagmand?

Skorstensfejeren renser og kontrollerer, men han reparerer ikke murværket. Revner i skorstenspiben, løse sten, nye fuger og en ny skorstenshætte er en opgave for en murer. Er det inddækningen af zink eller bly rundt om skorstenen på taget, der er utæt, er det en blikkenslager. Tagtrin og stige på taget kan en tømrer eller tagdækker sætte op.

Skal du have ny brændeovn, så tal med skorstensfejeren før købet. Bolius anbefaler at søge råd hos den lokale skorstensfejer, fordi der er krav til skorstenens højde, åbning og afstand til brændbart materiale, som den nye ovn skal passe til.

Uddannelse og regler for faget

Skorstensfejer er en erhvervsuddannelse på 4½ år. Ifølge UddannelsesGuiden lærer man rensningsteknik, fyringsteknik for gas, olie og biobrændsler, kontrol og vedligehold af skorstene, ventilationsteknik og brandbekæmpelse.

Faget er ikke omfattet af autorisationsloven, men det er reguleret på en anden måde: lovpligtigt skorstensfejerarbejde skal udføres af faglærte, der har bestået skorstensfejerfagets svendeprøve eller mesterskole eller en tilsvarende uddannelse (§ 1, stk. 3). Social- og Boligstyrelsen vurderer udenlandske uddannelser. Skorstensfejermesteren har ifølge UddannelsesGuiden ansvaret for et distrikt.

Når der er brand i skorstenen

Ring 112. Bagefter skal skorstensfejeren efter anmodning fra ejeren eller myndigheden komme hurtigst muligt og rense skorstenen. Han skal også give kommunen en indstilling om, hvorvidt skorstenen må bruges igen (§ 19). Brug ikke ildstedet, før den er renset og set efter.

Skal du have arbejde på selve skorstenen eller taget omkring den, kan du få 3 tilbud fra murere. Alle fag står i kartoteket.

Tilbage til Kartoteket: fagene fra A til Å