En elektriker må lave alt det faste elarbejde i dit hus, men kun når hun eller han arbejder for en autoriseret elinstallatørvirksomhed. Det gælder faste ledninger, eltavlen, målere, stikkontakter og fast tilslutning af maskiner og apparater. Du må selv skifte en afbryder, hænge en lampe op i et udtag, der allerede er der, og skifte en stikkontakt, hvis installationen er beskyttet af et HPFI- eller HFI-relæ. Alt andet er et job for en elektriker.
Grænsen står i autorisationsloven og i bekendtgørelsen om simple arbejder. Her gennemgår vi den, så du ved, hvornår du skal ringe, og hvordan du sikrer dig, at firmaet må lave arbejdet.
Hvad må kun en autoriseret elektriker lave?
Autorisationsloven siger, at elektriske installationer for stærkstrøm kun må udføres af virksomheder med autorisation eller delautorisation. Det autorisationskrævende arbejde begynder ved den faste tilkobling til elforsyningen og omfatter:
- faste ledningssystemer, altså ledninger i vægge, lofter og jord
- eltavler og målere
- tilslutningssteder og andet fast installationsmateriel som stikkontakter og udtag
- fast tilslutning og frakobling af elektriske maskiner og brugsgenstande
Det betyder, at selv små ændringer i den faste installation er autorisationskrævende. En ekstra stikkontakt ved sengen, en ledning trukket til et nyt loftsudtag eller en ny gruppe i tavlen til en varmepumpe kræver en autoriseret virksomhed.
Det må du selv: simple arbejder
Bekendtgørelsen om simple arbejder fra 2017 giver enhver lov til at lave nogle få, afgrænsede elarbejder. Sikkerhedsstyrelsen har samlet dem i en oversigt.
| Opgave | Må du selv? | Betingelse |
|---|---|---|
| Skifte en afbryder | Ja | Højst 250 V og højst krav om IP20 |
| Skifte en stikkontakt | Ja, med betingelse | Installationen er beskyttet af HPFI- eller HFI-relæ, højst 250 V og IP20 |
| Hænge en lampe op i et eksisterende udtag | Ja | Højst krav om IP20. Gælder også lamper i badeværelset |
| Tilslutte komfur, ovn eller emhætte med stikprop | Ja | Stikproppen sættes i uden værktøj |
| Sætte en ny stikkontakt op et nyt sted | Nej | Kræver autoriseret elinstallatør |
| Trække nye ledninger i væg eller loft | Nej | Kræver autoriseret elinstallatør |
| Ændre noget i eltavlen | Nej | Kræver autoriseret elinstallatør |
| Fast tilslutning af apparat uden stikprop | Nej | Kræver autoriseret elinstallatør |
Sikkerhedsstyrelsens oversigt nævner også apparater, du selv må tilslutte, når de har stikprop: køleskab, ventilator, vaskemaskine og tørremaskine. En opvaskemaskine må du selv skifte, når den har stikprop, og der er en stophane.
IP20 er kapslingsklassen for almindelige tørre rum. Badeværelser, udendørs installationer og rum med fugt kræver højere kapslingsklasser, og her må du ikke selv skifte stikkontakten. Sluk altid for gruppen i tavlen, før du skruer, og test, at der ikke er spænding.
Hvad er et HPFI-relæ?
HPFI-relæet (i dag kaldes det også RCD eller fejlstrømsafbryder) sidder i eltavlen og slår strømmen fra, hvis der løber strøm den forkerte vej, fx gennem en person. Sikkerhedsstyrelsen skriver, at alle nye boliginstallationer skal have en RCD på 30 mA, og at tavlen som udgangspunkt skal have to, så én fejl ikke mørklægger hele boligen. Har du en ældre installation uden relæ, er det en af de mest almindelige opgaver at få en elektriker til at sætte et op.
Hvad laver en elektriker ellers?
Ud over de faste installationer laver elektrikere fejlsøgning og eftersyn. Typiske opgaver i en bolig:
- ny eltavle eller udskiftning af gamle sikringer med automatsikringer og relæ
- flere stikkontakter og nye grupper til køkken, bad og værksted
- el i et nyt køkken eller badeværelse, herunder el-gulvvarme
- ladestander til elbil
- solceller, der tilsluttes af en virksomhed med fuld autorisation eller delautorisation til solceller
- fejlsøgning, når relæet slår fra
- udendørs lys og stikkontakter
Når elektrikeren er færdig, skal virksomheden udføre en verifikation, en slutkontrol af installationen, og gemme dokumentationen i sit kvalitetsledelsessystem. Sikkerhedsstyrelsen skriver, at der ikke er krav om at udlevere rapporten til dig. Du kan dog bede om en kopi, og det er en god idé at aftale det på forhånd.
Uddannelse og autorisation: to forskellige ting
En elektriker er uddannet på erhvervsuddannelsen til elektriker, som varer 4½ til 5 år. Uddannelsen har to specialer: elektriker 1, der arbejder med boliger, og elektriker 2, der arbejder med store bygninger og industri.
Autorisationen er noget andet. Den gives ikke til den enkelte elektriker, men til virksomheden. Et firma bliver autoriseret, når det har en godkendt fagligt ansvarlig, et godkendt kvalitetsledelsessystem og opfylder lovens øvrige krav. Det betyder, at en dygtig, uddannet elektriker ikke må lave fast elarbejde for dig som et privat fritidsjob uden at være ansat i eller selv drive en autoriseret virksomhed.
Der findes fuld autorisation og delautorisationer. En virksomhed med delautorisation til boliger må lave alt det autorisationskrævende arbejde i boliger med egen elmåler, men ikke fællesinstallationer i en etageejendom. Læs hvordan du slår firmaet op i Elinstallatør og autorisation: sådan tjekker du firmaet.
Hvorfor det betyder noget for dig
Sikkerhedsstyrelsen skriver, at du som forbruger har ansvaret for, at dine installationer er lovlige, også at autorisationskrævende arbejde bliver lavet af en autoriseret virksomhed. Loven giver bøde til den, der udfører autorisationskrævende arbejde uden at have lov, og til den, der med forsæt eller grov uagtsomhed lader en uberettiget udføre det.
Ulovligt elarbejde kan desuden give problemer, når huset skal sælges, eller hvis der opstår en brand. Brug derfor kun en virksomhed, du har tjekket.
Sådan bestiller du en elektriker
Brug tjeklisten, før du beder om et tilbud:
- Skriv ned, hvor mange stikkontakter, udtag og grupper der skal laves.
- Tag et billede af eltavlen og af de steder, der skal arbejdes.
- Notér, om der er HPFI- eller HFI-relæ i tavlen.
- Spørg efter firmaets autorisationsnummer, og slå det op.
- Aftal, om du får en kopi af verifikationen.
- Få timepris og kørsel skrevet ind, hvis opgaven ikke er til fast pris.
En elektriker koster typisk 675 til 900 kr. i timen inkl. moms pr. 2026, ud fra 7 kilder.
Et regneeksempel: en opgave, der tager 3 timer, koster 3 × 675 = 2.025 kr. til 3 × 900 = 2.700 kr. inkl. moms i arbejdsløn. Materialer og kørsel kommer oveni. Det er et eksempel, ikke et tilbud.
Tre ting fra elfirmaernes egne prislister er gode at kende:
- Mindst 1 time. Alle tre elfirmaer, vi har set prislister fra, tager mindst 1 time, også for en lille opgave. Saml derfor gerne flere små opgaver i ét besøg.
- Lærling er billigere. De tre prislister tager 437,50 til 550 kr. inkl. moms for en lærling. Spørg, om en lærling kan tage en del af arbejdet.
- Akut koster ekstra. Et vagtudkald koster 2.125 til 2.995 kr. hos de tre firmaer. Kan opgaven vente til en hverdag, er det billigere. Se metoden og tillæggene i Hvad koster en elektriker i timen?. Skal der ændres i vægge og lofter samtidig, så læs også om tømrerens opgaver, så du kan planlægge rækkefølgen.
Er du klar til at få opgaven lavet, kan du få 3 tilbud fra elektrikere. Alle fag står i kartoteket.
Spørgsmål og svar
Må man selv skifte en stikkontakt?
Ja, hvis installationen er beskyttet af et HPFI- eller HFI-relæ, og stedet højst kræver kapslingsklasse IP20, som i almindelige tørre rum. En ny stikkontakt et nyt sted kræver en autoriseret elinstallatør.
Hvad må man selv lave af el?
Du må skifte afbrydere, skifte stikkontakter bag HPFI- eller HFI-relæ, sætte lamper op i udtag, der allerede er der, og tilslutte apparater med stikprop. Alt fast installationsarbejde kræver en autoriseret virksomhed.
Er det elektrikeren eller firmaet, der er autoriseret?
Det er virksomheden. Autorisationen gives til firmaet, når det har en godkendt fagligt ansvarlig og et kvalitetsledelsessystem. Du tjekker firmaet i autorisationsregistret.
